Svalbard - Isbjørne

Der findes steder, man aldrig rigtig forlader.

Svalbard er sådan et sted for os.

I mange år er vi vendt tilbage til denne arktiske overdåd igen og igen. Hver rejse har været anderledes. Lyset, vejret, isen og dyrelivet forandrer sig konstant, og netop derfor føles Svalbard aldrig som en destination, man "har gjort". Det er et sted, der fortsætter med at fascinere, overraske og lokke tilbage.

Samtidig er der nu gået nogle år siden vores seneste ekspedition hertil.

Årsagen er enkel. De seneste års ændrede regelsæt omkring dyrelivet har medført nye forudsætninger for alle, der arbejder med natur- og fotoekspeditioner på Svalbard. Vi har derfor valgt at afvente og nøje følge udviklingen, før vi planlagde en ny rejse. For os har det været vigtigt at forstå, hvordan reglerne fungerer i praksis og at sikre, at vi kan tilbyde en oplevelse, der matcher de høje forventninger, vi selv stiller til en ekspedition til Arktis.

Nu føler vi, at tiden er inde.

Efter at have fulgt udviklingen gennem flere sæsoner ser vi, at der stadig findes fantastiske muligheder for at opleve Svalbards unikke natur og dyreliv på en respektfuld og ansvarlig måde. Måske er det endda sådan, at de nye regler bidrager til et endnu større fokus på det, der altid har været kernen i oplevelsen – at få lov at være en lille del af en af verdens mest uberørte vildmarker.

Når vi planlægger den kommende rejse hælder det derfor til, at vi vil sigte på sensommeren eller efteråret. En vigtig årsag er regelsættet omkring isbjørn. I denne periode gælder normalt en beskyttelsesafstand på 300 meter sammenlignet med 500 meter i dele af forår- og forsommersæsonen.

Det er dog vigtigt at forstå, hvordan reglerne er udformet. Formålet er ikke at forhindre observationer af isbjørn, men at sikre, at mennesker ikke aktivt opsøger eller nærmer sig dyrene. Vi må altså ikke bevidst gå tættere på end den fastsatte afstand. Derimod gælder det samme ikke, hvis situationen opstår på bjørnens initiativ. Hvis vi for eksempel ligger stille i packisen og en nysgerrig bjørn vælger at nærme sig os, sker mødet på dyrets vilkår, hvilket er fuldt foreneligt med regelsættet. Mange af de mest mindeværdige bjørnemøder på Svalbard er faktisk altid opstået netop på den måde.

Men Svalbard har aldrig kun handlet om isbjørne.

Det handler om de enorme gletsjere, der møder havet i flere hundrede meter høje vægge af blåhvid is. Om de stille fjorde, hvor hvaler pludselig bryder vandoverfladen. Om hvalrosser, der hviler på strænderne, polarræve, der bevæger sig mellem stenene og rensdyr, der græsser på tundraen. Om de tusindvis af søfugle, der fylder klipperne med liv under den korte arktiske sommer.

Det handler om lyset.

Det bløde, lave arktiske lys, der kan forvandle et helt landskab til toner af guld, rosa, blåt og sølv. Om aftener, hvor solen aldrig rigtig vil gå ned og om morgener, hvor tågeslør driver mellem bjerge og gletsjere. For fotografer er det svært at forestille sig et mere inspirerende miljø.

Vi vil også lægge stor vægt på valget af fartøj.

Vores ambition er at finde et moderne ekspeditionsfartøj, der holder en højere standard end mange af de fartøjer, der traditionelt bruges på fotorejer til området. Et fartøj, der kombinerer ekspeditionens frihed med høj komfort, gode observationsmuligheder og en atmosfære, der passer til den type rejse, vi vil skabe.

Vi vil have et fartøj, hvor man lige så gerne kan stå ude på dæk i timevis og spejde efter hvaler og bjørne som at samles indendørs til billeddrøftelser, foredrag eller en god middag efter en lang dag ude i landskabet. Et fartøj, der fungerer som en tryg og komfortabel base midt i den arktiske vildmark.

Ligesom på vores tidligere ekspeditioner vil rejsen være præget af fleksibilitet. Arktis følger ingen tidstabeller. Isen flytter sig, vejret forandrer sig og dyrene dukker op, hvor man mindst aner det. Det er netop derfor de bedste ekspeditioner ikke handler om at følge et skema, men om at være på det rigtige sted, når naturen beslutter sig for at byde på noget ekstraordinært.

Og det er præcis det, der lokker os tilbage.

Følelsen af at stå på dæk langt nord for civilisationen. At se gletsjere rejse sig op af havet. At høre lyden af drivis, der langsomt presses sammen. At få lov at opleve et landskab, der stadig føles større end mennesket.

Det er derfor, vi vender tilbage til Svalbard.

Hvis også du føler, at det er tid til et nyt arktisk eventyr, vil vi gerne vide det. Lige nu undersøger vi interessen for en ny ekspedition, og vi håber, at du vil følge med, når vi vender tilbage til et af verdens mest spektakulære steder.

Svalbard venter.